Hvem står bag livrig.dk

Astrid: Livsglad, 35 år, gift med Mads, mor til 2 (Ella My 2008 og Eddie 2012).


Uddannet pædagog og slyngevejleder


Stor interesse i ”optimale vækstbetingelser” for spædbørn og børnefamilier. Får et kick ud af at hjælpe mennesker i alle aldre. Derfor er det mig, der står for kundeservice, produktfremvisning og foredrag. 

Hvilke produkter og hvorfor?
Siden opstarten af Livrig med Ergobaby har vi fastholdt et produktfokus på ergonomi, kvalitet, komfort og bæredygtighed for natur og menneske. Livrig er opbygget omkring bæreredskaber og med tiden har vi i ny og næ valgt at tage andre velovervejede produkter ind i shoppen.

Vi udmærker os ved udelukkende at sælge produkter, vi selv kan stå inde for, bruger eller har brugt i vores familie. Det vil sige, at vi mener, produktet kan bidrage positivt og effektivt til at opnå større velvære i børnefamilien. 

Vores mission er at bringe overskud og harmoni ud til de danske børnefamilier ved at dele vores erfaringer.

Hvorfor webshop m. demoshop?
Vi mener, en webshop kan give ro og tid til at gøre velovervejede køb på et hvilket som helst passende tidspunkt af døgnet. Vi er selv trygge ved og glade for at handle på nettet og mener, at muligheden for at se demovideoer og forbrugeranmeldelser i ro og mag, når det passer bedst ind i vores hverdag, er afgørende for en god oplevelse. Vi har haft meget salg i de sene aften-, natte- og tidlige morgentimer, som tydeligt bevidner, at det kan være dér, den lille familie har ro og tid til at handle.

Vi lægger et stort stykke arbejde i at lave demovideoer på vores produktsider og via www.youtube.com. Vi sender videoer med nye produkter ud til Jer gennem facebook/livrig.dk og gennem vores nyhedsbrev, som I er velkomne til at tilmelde Jer. Vi nyder, når I deler jeres produkt-oplevelser med os på de sociale medier eller via mail. Vi mener, internettet skaber et fantastisk handelsmarked for køber så vel som sælger.

Vi kender dog også til behovet for at opleve produkterne ”live”. Derfor har vi valgt at åbne vores hjem op for kunder med behov for mere grundig og personlig vejledning stadig helt uforpligtende for køb. Med en demoshop med besøg efter aftale kan vi have den optimale kundekontakt og dermed give den rette vejledning under, for alle, rolige familiære forhold. Vi giver individuel, personlig rådgivning med fokus på, at alle familier er forskellige og dermed har forskellige behov. Vi guider kunden gennem engageret fremvisning og afprøvning med tid til at svare på alle slags spørgsmål, bekymringer eller overvejelser og ro til at tage en amning midt i snakken.
En for alle win-win-situation.

Copyright © 2018 Livrig.dk. All rights reserved.