Firmaprofil


Hvem er bag Livrig?

Kirsten: Livsglad, moderne kvinde, kæreste med Mads, mor til 5 (Olivia 2003, Johannes 2006, Asger 2010, Agnes og Alfred 2013).

Uddannet agronom, certificeret NLP-coach og slyngevejleder PRO, aerobic- og kangatraining-instruktør, tidligere underviser i bl.a. idræt, madlavning og sund livsstil på kostskolen, Sorø Husholdningsskole.

Stor interesse i ”optimale vækstbetingelser” for spædbørn og børnefamilier. Får et kick ud af kontakt med medmennesker i alle aldre. Derfor er det mig, der står for kundeservice, produktfremvisning og foredrag.


Mads: Sporty, moderne mand, kæreste med Kirsten (vil hun mene) og far til alle banditter i familien MangeMøller.

Livrigs arbejdsomme, dygtige webansvarlige økonomichef. Uddannet civilingeniør. Projektleder hos rådgivende ingeniørfirma Dines Jørgensen & Co.

Stor interesse for webdesign, søgemaskineoptimering, sociale medier. Derfor er det Mads der står for alt det tekniske, regnskaber og kundeservice.

Hvornår og hvorfor startede Livrig?

I 2010 blev vi lykkelige forældre for 3. gang. Allerede med to børn erfarede vi, hvor stor betydning overskud kan have på en lille families harmoni. Ud af døren alene med den store og en grædende sulten baby, hænderne fulde, flere gøremål, behov for overskud og egentid, næsten fyldt op med rutiner, træthed og diskussioner. Sene urolige aftentimer med utrøsteligt spædbarn og desperate forældre med behov for voksenkærestetid. Vi higede efter at finde hjælpemidler til at gøre vores liv mere overskueligt med overskud og harmoni for alle. Som så mange andre kæmpede vi, vel vidende at sådan er udfordringerne ved en udvidelse af spædbørnsfamilien.

Vores ældste, Olivia, er vokset op i BabyBjørns originalsele som reddede mig i en barsel på Vesterbro, hvor efterfødselstræningen bestod af indkøbsgåture og trappeløb fra vaskekælderen til 9. etage. Så jeg havde fuld forståelse for principperne og overskuddet bag frie-hænder-konceptet. Olivia var altid glad i sin ”hængesele”, men det var min ryg bestemt ikke! Men jeg kendte ikke til bedre metoder.

Da Johannes som spædbarn var meget højlydt, motorisk aktiv, og ikke brød sig om at hænge i bæreselen med mindre jeg støvsugede samtidig, fik jeg øjnene op for, at det måske heller ikke er helt rart at hænge i skridtet, når man er en lille dreng (eller pige) (jeg cykler jo heller ikke uden fødderne på pedalerne!) Så barslen blev en prøvelse som ovenfor beskrevet med et utrøsteligt barn i barnevogn meget tidligt og meget sent på dagen. Hårdt i al sin heldige lykkelighed især pga. manglende hænder, frustrationer hos mor og søn og medfølgende træthed ud i hele familien.

Ved mellemmanden Asgers ankomst, flytning til Sorø og endnu mere run på forældrehænderne blev jeg desperat efter en anden løsning for alles skyld. Jeg var meget bevidst om betydningen af kropskontakt mellem barn og omsorgsgiver gennem de efterfølgende måneder efter fødslen. Ved utallige timers spændende læsning af bøger og søgning på nettet kom jeg ind i vikle/slyngeverdenen. Jeg startede op med strækvikle og senere fastviklen og kunne tydeligt forstå trygheden, nærheden og ergonomien ved vikleprincipperne. Asger var glad og dermed var hele familien rolig igen. Tid og ro i morgenrutinerne og hænder til de to store på vej til børnehave og skole. Men Mads syntes forståeligt nok ikke om at være viklet ind i 7 meter stof, til trods for at den ivrige farmand ville gøre meget for at give mig en rolig stund og tid til de andre børn uden baby på kroppen. Jeg mindedes også at stå svedende på juleindkøb i Magasin og vikle mig ind i de mange meter stof til stor bekymring og forundring for de søde omkringstående, der tilbød en støttende hånd til trods for, at jeg havde helt styr på vikle-teknikkerne. Så jeg kastede mig mange sene aftener over nettet på jagt efter en nemmere, hurtigere løsning til både mor og far, bedsteforældre og babysitter uden at gå på kompromis med ergonomien for baby eller bærer. Blandt mange muligheder dukkede Ergobaby op. Vi valgte denne dansk-amerikanske produktserie, da det hele virkede usammenligneligt gennemført med den lækre kvalitet, suveræne ifavn-forskning, bæredygtige produktion og et bredt udvalg af velovervejet tilbehør.

Det blev så overraskende en positiv forskel, da den økologiske bomulds-bæresele fra Ergobaby kom ind i vores hverdag, at jeg bare måtte brede budskabet ud til andre danske børnefamilier. Så i 2011, stadig på barsel, kontaktede jeg Ergobaby og blev efter større udfordringer forhandler af deres gennemførte produktserie. Dermed kom webshoppen Livrig relativt nemt til verden affødt af Mads’ rige erfaringer gennem sin tidligere webshop makisport.

Da vi i 2013 blev begavet med tvillingerne Agnes og Alfred, kan jeg næsten ikke beskrive, hvilket niveau babybæring nu blev løftet til og hvilken betydning mine ifavn kendskaber fik i en fysisk og psykisk voldsom hverdag. Jeg valgte at uddanne mig til Slyngevejleder Pro gennem Slyngeskolen.dk. Det har været fantastisk at afprøve nye metoder til dobbeltbæring side-by-side og for/bag tandembæring i både bæreseler og vikler. Spændende, sjovt, udfordrende og vigtigst af alt enormt gensidigt givende.
 Det har reddet vores hjerter, hjerner, højden på vores skuldrer og længden på vores arme.

Hvilke produkter og hvorfor?
Siden opstarten af Livrig med Ergobaby har vi fastholdt et produktfokus på ergonomi, kvalitet, komfort og bæredygtighed for natur og menneske. Livrig er opbygget omkring fantastiske Ergobaby og med tiden har vi i ny og næ valgt at tage andre velovervejede bæredygtige produkter ind i shoppen.

Vi udmærker os ved udelukkende at sælge produkter, vi selv kan stå inde for, bruger eller har brugt i vores familie med 5 børn. Det vil sige, at vi mener, produktet kan bidrage positivt og effektivt til at opnå større velvære i børnefamilien. 

Vores mission er at bringe overskud og harmoni ud til de danske børnefamilier ved at dele vores erfaringer.

Hvorfor webshop m. demoshop?
Vi mener, en webshop kan give ro og tid til at gøre velovervejede køb på et hvilket som helst passende tidspunkt af døgnet. Vi er selv trygge ved og glade for at handle på nettet og mener, at muligheden for at se demovideoer og forbrugeranmeldelser i ro og mag, når det passer bedst ind i vores hverdag, er afgørende for en god oplevelse. Vi har haft meget salg i de sene aften-, natte- og tidlige morgentimer, som tydeligt bevidner, at det kan være dér, den lille familie har ro og tid til at handle.

Vi lægger et stort stykke arbejde i at lave demovideoer på vores produktsider og via www.youtube.com. Vi sender videoer med nye produkter ud til Jer gennem facebook/livrig.dk og gennem vores nyhedsbrev, som I er velkomne til at tilmelde Jer. Vi nyder, når I deler jeres produkt-oplevelser med os på de sociale medier eller via mail. Vi mener, internettet skaber et fantastisk handelsmarked for køber så vel som sælger.

Vi kender dog også til behovet for at opleve produkterne ”live”. Derfor har vi valgt at åbne vores hjem op for kunder med behov for mere grundig og personlig vejledning stadig helt uforpligtende for køb. Med en demoshop med besøg efter aftale kan vi have den optimale kundekontakt og dermed give den rette vejledning under, for alle, rolige familiære forhold. Vi giver individuel, personlig rådgivning med fokus på, at alle familier er forskellige og dermed har forskellige behov. Vi guider kunden gennem engageret fremvisning og afprøvning med tid til at svare på alle slags spørgsmål, bekymringer eller overvejelser og ro til at tage en amning midt i snakken.
En for alle win-win-situation.

Derudover kommer jeg meget gerne ud til fremvisning af udvalgte produkter, hvis I samler mindst fire personer til jordemoder-/mødregrupper, veninde-/venneaftener, stadig helt købs-uforpligtende. I har også mulighed for at afholde mødregruppe/venindeaften her hos Livrig. Vi har lokalet til samme. Kontakt mig direkte for nærmere information.

Vi fremsender så vidt muligt pakker samme dag ved bestilling inden kl. 12. Hvis varen ikke er på lager kontaktes kunden straks med mulighed for rettelser af ordren. Som en særlig service pakker vi gerne gaver ind og vedlægger personlige beskeder på et kort, så kunden kan sende sin gave direkte til modtageren og dermed undgå protoudgifter og yderligere forsendelsestid. Anfør blot ønskerne i beskedfeltet eller kontakt os inden.


Hvad er historien bag Livrigs logo?
livrig logo-færdig.jpgLogoet til Livrig kom ret hurtigt og naturligt til mig, da vi skulle forretningsdesigne. Jeg har altid synes, det er yderst interessant, hvad der ligger bag de logoer og tegn, vi møder i hverdagen. For mig er det vigtigt, at det hele går op i en kunstnerisk højere enhed, at der er mening bag hver en detalje, så det giver den helt rigtige energi og fornemmelse.
Jeg har skabt Livrigs logo ud fra tanker om at bære sit barn, nærvær, kærlighed, evig bevægelse og energiflow i positive iøjnefaldende farver, og så med min inspiration og igangsætter til hele forretningen, mine børn og dermed deres navne. Derfor starter logoet i centrum med et hjerte med et O (Olivia) rundt om som symbol for barnet. Dette er omgivet af det lyserøde J (Johannes) som symbol for bæreselen om barnet. O’et er forbundet med den videre grønne levende bæredygtige streg, som bliver to-delt til et A (Asger) som symbol for bæreren/omsorgsgiveren. Alle linjer slutter i små hjerter, der giver logoet dynamik, bevægelse og som en rullende blød bølge. Det hele er tegnet op og færdigudviklet i samarbejde med min svigerinde Thea Louise Møller, den dygtige designer bag www.apartmentno12.dk. Hun forstod straks tankerne og ikke mindst følelserne bag idéen, så det blev præcis som ønsket og bedre endnu. Jeg har stor respekt for hendes evner og kan på det varmeste anbefale hendes fascinerende kreative væsen.
Den opmærksomme læser vil hurtigt bemærke at der mangler to A'er for tvillingerne. Og det er bestemt en ubeskrivelig vigtig udvidelse af hele min ifavn-verden. Logo'et er derfor på tegnebrættet for redesign...


Hvad er kundeservice for Jer?
Kunden er det vigtigst for vores forretning! Vi vil gå langt for at yde det, vi mener, er den ultimative kundeservice. Vores kunder skal have en oplevelse af at blive behandlet personligt, individuelt og seriøst ligegyldigt henvendelsen, og om de har købt noget hos os eller ej.

Vi følger vores kunder hele vejen; fra besøg i webshoppen, kontakt med forespørgsler, besøg i demoshoppen, bestilling, levering af pakke og efterfølgende produktoplevelser.

Mange kunder er søde til at give respons på gode og mindre gode oplevelser, så vi har mulighed for at hjælpe, vejlede og reagere på reklamationer. Denne fortsatte kundekontakt via mail, tlf. og facebook sætter vi meget højt. Vi mener, den er afgørende for, om kunden får netop den positive oplevelse, som de har lyst til at dele med omgangskredsen.

Vi tager vores samarbejdspartnere meget alvorligt og bruger tiden på at fremhæve egne produkter frem for at nedgøre andre eller såkaldte konkurrenter. Jo flere vi er om at sprede det positive budskab om og kendskab til et produkt, jo nemmere og hurtigere når det ud til kunden. Af samme grund er prisgaranti en selvfølgelig kundeservice hos Livrig.

Vi henvender os gerne til vores producenter eller professionelle fagfolk ved specifikke kunde- eller produktforespørgsler, så vi kan levere en sikker og oprigtig tilbagemelding. Et samarbejde med fagfolk giver den optimale sikkerhed for vores kunder.

Du er til hver en tid velkommen med din henvendelse, pr. tlf., mail, SMS eller via facebook/livrig.dk. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Jeg glæder mig til at inspirere dig til et fantastisk overskud som forældre til et trygt og harmonisk barn.

  Livrig er registreret hos Rabathelten